Forstadshelvede v.1.0

Vi har længe snakket om, at skulle flytte til en forstad til (stor)byen når først uddannelse og alt det ligesom kører. Forstaden, hvor idyllen blomstrer og svigerfamilien bor. Jeg har ikke noget problem med hverken idyl eller svigermekanik, så angsten for forstaden har, indtil i dag, hovedsageligt været baseret på en slags følelse af forpligtigelse; hus, lån, flere børn, bil og alt det... indtil i dag. For hvad er alle de førnævnte ting i virkeligheden? Ikke af voldsom vigtighed for mig i hvert fald.

Hvad er så vigtigt? Det er den følelse man får, når man går ned af en lille vej tæt på svigerfamiliens hus, nyder solen og tænker: "Hey! Det her er sgu meget fedt", for derefter at blive ramt af hammeren. Hammeren der, med ét, planter en hel ny angst i hjertet: "plænekant-trimmeren".

Men hvorfor lige en plænekant-trimmer (herefter PKT)? Det skal jeg sige Jer! Det handler nemlig slet ikke om maskinen i sig selv, men det der udspillede sig. Mand i hus 1 starter PKT'en og lader den blidt berøre græssets kanter. Jeg indånder luften og nyder duften af det nyslåede græs. Pludselig hører jeg en lyd; hus 2 svarer hus 1 med en PKT. "Okay", tænker jeg, "tilfældigheder". Græsduften nydes videre i langsomt trav. Pludselig skete det. Angsten blussede. Hus 3 startede en PKT. Dér stod jeg, midt i folk med PKT'e. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne mærke, hvordan sveden pludselig piblede frem.... indtil nådesstødet; en fjerde (and I shit you not) PKT blev tændt i hus 4.

Dér var jeg, midt i mænd, der kærtegnede sin plæne med maskiner. Som myrer væltede de ud af huset, helt uden at vide, hvorfor de kom ud eller hvad der foregår. De fatter PKT'en uden en eneste aktiv tanke og står der, i deres forstadstøj med deres forstadsmaskiner, og foretager handlinger helt uden at vide, hvem der tog initiativ og hvorfor det gøres. Trimme, trimme, trimme. Tanketom, tanketom, tanketom. Næsten som om, der var en forstadsdronning, der sendte signaler til den samlede population, helt uden omverdenen opdager det.

Pludselig var det slut. Kanterne var trimmede. Uden at ænse hinanden og på trods af, at der lige havde stået 4 mænd som bor i en radius af 20 meter fra hinanden, gik de hver til sit.

Jeg vil ikke tales til af en forstadsdronning. Fuck det; hvis (yeah right, NÅR) jeg flytter til forstaden, så skal jeg fandeme ikke have en PKT. Ikke på vilkår.