Jeg tænker: "Det er bedst, hvis der går lidt ild i dit ansigt".

Jeg ved det ikke... det er sådan en fornemmelse jer har, at det nok er bedst sådan. Det er ikke fordi, jeg hader dig eller fordi jeg nærer negative følelser imod dig, men en lille smule ild ville måske være bedst. Hvem er du? Jeg ved det faktisk ikke. Du er ikke en specifik person, men nærmere idéen om personen, der forvirret farer rundt og prøver at finde en plads. Du er manden med plænekant-trimmeren. Du er damen (der faktisk var usandsynligt fed) i bussen, der går en ekstra omvej for, at være besværlig. Du er damen i SuperSpar, der bruger mere tid på, at ringe på klokken for en ny medarbejder til kassen og skælde pågældende medarbejder ud, end på kunden (mig) der står med et barn og en hel masse ting i hænderne. Du er buschaufføren, der bruger hele dagen på, at være vred over et eller andet, i stedet for bare at (i det mindste) være neutral.

Det er ikke i ond mening, at jeg ønsker ild i dit ansigt og det er selvfølgelig ikke rigtig ild, men nærmere en metafor for: "WAKE THE FUCK UP". Tænk! Hvad laver du lige nu? Hvorfor laver du det? Trænger du til, at der går ild i dit ansigt? Hvis du, lige nu, står og kører verden på auto-pilot ved at blogge om din pisse ligegyldige sko, eller du opretter en endnu mere ligegyldig (og svært usmagelig) donationsknap, så kører du på autopilot og trænger til ild. Lige i hovedet.

Men hey; hvor tit er man ikke selv en situation, hvor man selv trænger til lidt ild?