Reaktion på (u)virkeligheden del 2

Meningsudvekslinger, respektfulde reaktioner, ytringsfrihed, æreskrænkelse, injurier, smålighed, velargumenterede påståstande.... alt sammen en del af den virkelighed vi kalder hverdagsliv. Hvert lille subjekt danser rundt i en kompleks verden, der, hvis man spørger mig (og det gør man, når man læser med her), simpelthen er for stor til, at vi kan fatte det hele i sammenhæng. Denne dans er ikke altid nem; hvilken værdisætning tillægger man de forskellige sfærer man indgår i? Betyder "røvfjæs" altid "røvfjæs" i ordets mest negative betoning, eller kan det siges kærligt? Kan det siges neutralt, som et beskrivende ord for en person, man simpelthen blot er uenig med? Hvem kan gøre sig til dommer over andres ord og meningen? Det kan, desværre og heldigvis, allesammen. Det er sådan, vi kommer videre i verden. Vi diskuterer, formulerer og overbeviser andre om, at vores måde er den "rigtige" måde. Konstante forhandlinger driver os frem; ikke kun som individer, men som en samlet flok.

Hvad er så problemet blandt ikke kun mennesker i den "virkelige" verden, men ligeledes blandt bloggere, facebook'ere og andre? Det er en blanding af fortolkning og metode. Fortolkning har jeg skrevet om ovenfor og jeg definerer den som (lad os være ærlige, der her handler om bloggere, så fremover er eksemplet, sjovt nok, bloggere) en læsers måde at forstå en læst tekst. Ikke rent sprogligt eller i forhold til fakta, men i forhold til den værdisætning teksten tillægges.
Metoden er den, som bloggeren benytter i sin tekst. Bloggeren har et emne (en passion, om man vil) og vil gerne formidle denne passion til sit publikum, som læseren, i denne sammenhæng, må finde sig i, at være. Bloggeren, alt efter blogtype, benytter de ord og fraser, som den virtuelle version af bloggeren har inkorporeret i sit virke, for at tilføre personlighed og for at sprede et budskab. Så med disse to ting, fortolkning og metode, skal et budskab registreres i fælles front og det er ikke nemt. Mangt og meget kan gå grueligt galt og jeg kunne aldrig finde på, at fratage en blogger sit ansvar for, om metoden til at sprede budskabet  er ok i forhold til sit publikum og i forhold til de mennesker man har omkring sig. Jeg kunne dog heller aldrig finde på, at fratage et publikum ansvaret for, at fortolke mere end hvad der lige ligger først for.

Det er nemt, at fare i flint over en, der bruger et skældsord eller en nedværdigende kommentar, hvis ikke man læser den kontekst det står i. Jeg har, gennem lang tid, set flere forskellige flippe skråt over ting, som måske, hvis man læste dem med et smil på læben, kunne tolkes anderledes. Jeg er klar over, at der er en grænse, men hvis man sætter de forskellige artikler i et samfundsperspektiv, skal man lede længe efter noget, der VIRKELIG er stødende. I et samfund, hvor hjemmevideoer, hvor folk slår sig til plukfisk, folk udstilles som idioter i fjernsynet, radioen og hvorend man kan komme til det og standup-komikere går længere og længere, uden folk forarges, virker det helt håbløst, at blive vred, sådan virkelig vred, over observationer i blogverdenen fortolket af en bitterf....

Jeg forstår, at jeg ligeledes fortolker og at mange sikkert ikke syntes, at hun er sjov og at hun er for grov, men det vigtigste er her vel en mellemting mellem forståelse og reaktion. Læs artiklen igen. Kan den forstås anderledes? Er det skrevet i sjov? Hvilke værdiladede ord reagerer du på, og kan de tænkes at være retoriske virkemidler, der ikke skal tages bogstaveligt? Hvis vreden stadig er overvældende, så handler det ligeledes om metode, når en given læser skal give kritik. Gives der tilbage i samme misforståede tone, bliver det pludselig til en ærgerlig situation.

Hvad er det jeg vil med det her indlæg? Hvad er konklusionen på alt det sludder? Det kan i virkeligheden siges kort (så hvorfor gjorde jeg ikke bare det?):

Chill the fuck out.